Høje indretningsmæssige ambitioner
Campusser er i dag en vigtig del af de lokale bymiljøer og indrettes og drives, så de også skaber værdi for den lokale befolkning, og opleves som mere end et uddannelsessted. De er en form for livsnerve i byen, der både tiltrækker studerende og dygtige undervisere.
Uddannelser med høj faglighed, praktik, levende studiemiljøer og internationale horisonter. Et sted, hvor der ikke er lagt fra drømme til virkelighed. Sådan beskriver Professionshøjskolen Absalon visionen for deres nye campus i Slagelse. For at løfte visionen om at skabe et levende studiemiljø, der indbyder til høj faglighed og favner ivrigheden til at udvikle sig, er de indretningsmæssige ambitioner sat højt.